Sharman M. HoppesDVM, ABVP (Avian), Texas A og M University & helpthecrows@gmail.com
Version
20220416
BEMÆRKNING: I alle mine vejledninger går jeg ud fra en situation, hvor en rehabiliteringsperson påtager sig ansvaret for at passe på dyrene på en etisk korrekt måde. Du skal altid forsøge at minimere stressen for fuglen, og da fugle, ligesom mennesker, ikke alle er ens, kan kreativitet indebære, at du skal håndtere et problem på forskellige måder! Hvis jeg ser forskellige måder at gøre det samme på, forsøger jeg at skrive det ned i mine vejledninger, men det er altid rehabiliteringspersonens ansvar at tage sin egen beslutning. Jeg behøver ikke at skrive “jeg anbefaler at dræbe” eller “kontakte en dyrlæge” eller “ifølge loven skal du…” fordi jeg antager, at situationen er, hvor du gør det bedste for fuglen, og som rehabiliteringsperson har du lært at sætte grænser, så du ikke kommer i en uønsket eller ulovlig situation. Der kan være en evig kamp mellem det, du ønsker, og det, der er bedst for fuglen. Der er også mange faktorer, hvor en lignende situation kan have forskellige resultater. For eksempel: adgang til en dyrlæge, tidsmangel, manglende viden og tidligere erfaring kan blandt andet resultere i store forskelle i behandlings- og beslutningsprocessen og indirekte også slutresultatet. At kende de grundlæggende ting kan gøre en enorm forskel for kragernes stressniveau. For eksempel undgå alt, der er sort eller ternet. De kan instinktivt ikke lide det, og det stresser dem at se dig håndtere noget sort. Jeg lægger energi i mine vejledninger for at gøre det nemmere for en rehabiliteringsperson at finde information og sprede viden. Hvis du ser en måde at forbedre mine vejledninger på, eller hvis du opdager en fejl eller ønsker at tilføje noget, så lad mig det vide! Hvis du er bekymret for at gøre noget, fordi det er nyt, så spørg andre rehabiliteringspersoner eller en dyrlæge om hjælp. Vejledningerne opdateres løbende, så sørg altid for at downloade den nyeste version fra www.corvidlove.com
Denne vejledning beskriver, hvad man skal gøre med fugle, der har fået en nyresygdom. Al information kommer fraSharman M. Hoppes, en fugledyrlæge fra Texas, der har specialiseret sig i emnet, og vi har modtaget udtrykkelig tilladelse fra hende til at udgive hendes arbejde. Oplysningerne må dog ikke spredes/kopieres på internettet. Det er dog i orden at printe denne side til eget brug/brug i klinikken. (Sharman er ejeren af oplysningerne, så hun bestemmer)
Generel: Nyresygdom kan ses i alle aldre, men ældre fugle er mere tilbøjelige til at udvikle nyresvigt. Årsagerne er flere og omfatter glomerulonephropati, renal tubulær gigt og kronisk bakteriel nefritis.
Diagnose: Ved fysisk undersøgelse kan visse abnormiteter indikere nyreproblemer. De fleste fugle med gigt har en form for nyresygdom. Ensidig forfangenhed eller parese kan også indikere kompression af lumbal/sakral plexus fra en betændt eller forstørret nyre. Kliniske tegn omfatter vægttab, depression, polyuri, polydipsi og dehydrering. Diagnosen stilles på baggrund af vedvarende hyperurikæmi før og efter væskebehandling. Andre laboratoriefund kan omfatte anæmi eller øget CPK og urinkoncentrationer af gamma-glutamyltransferase. Billeddiagnostik (røntgenbilleder eller computertomografi) kan vise små eller store nyrer med eller uden mineralisering. Nogle gange kan ureteroliter ses. Nyrebiopsi er nødvendig for en endelig diagnose.
Behandling: Behandling omfatter støttende behandling (væskebehandling) og antimikrobielle midler, hvis det er nødvendigt baseret på diagnose. Colchicin (0,04 mg/kg, PO, 2 gange dagligt) og allopurinol (10-30 mg/kg, PO, 2 gange dagligt) har med held reduceret urinsyrekoncentrationerne i visse sygdomsprocesser. Efter at fuglen har stabiliseret sig, bør konvertering til en passende diæt og tilskud af A-vitamin, hvis det er berettiget, begynde. Essentielle fedtsyrer på 0,22-0,44 ml/kg/dag, PO, med lavdosis aspirin (0,5-1,0 mg/kg, PO, hver 12. time) er blevet brugt anekdotisk til at håndtere nyresygdom hos fugle.